Behandlingsformer

Somatic Experiencing - SE terapi

er en terapeutisk metode, der er virksom til at mindske og opløse stressreaktioner fra chok og traumer.

Metoden bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser, hvorved kroppens iboende og helende ressourcer aktiveres, så der genetableres en balance i nervesystemet og stressreaktioner opløses.

Teorien bag metoden, som bliver understøttet af nyeste forskning er, at en traumatisk stressreaktion er en følge af et højt aktiveret nervesystem, hvor spænding og energi er spærret inde i kroppen, hvorved der udvikles symptomer.


Symtomer på traume:

Det er ikke selve begivenheden der udløser et traume, men kroppens reaktion på oplevelsen.

Når vi er udsat for en trussel reagere vi instinktiv med kamp eller flugt. Hvis ingen af delene er muligt, reager vi med fastfrysning. Fastfrysning er den reaktion der sætter sig i nervesystemet og fører til en høj aktivering. Hvis den ikke bliver forløst kan det føre til symptomer, såsom kronisk træthed, nedsat konsentrationsevne og korttidshukommelse, migræne, PTSD symtomer, depression og misbrug af stoffer eller alkohol.


Med Somatic Experiencing - SE terapi er det muligt at frigøre spænding fra de instinktive reaktioner, der er fastlåst i kroppen, og ved en nænsom guidet sanseproces, understøttes nervesystemets naturlige bevægelse, fra stress hen mod balance og ro.

Med SE-metoden er det muligt at frigøre de instinktive reaktioner, der er fastfrosset i kroppen.

Terapeuten guider en sanseproces, som nænsomt støtter nervesystemets naturlige evne til at flytte sig fra stress til balance. Det sker ved inddragelse af ressourcer som modvægt til traumatisering. Ressourcer giver mulighed for etablering af en proces der med terapeutisk støtte sætter kroppens selvhelende potentiale fri og fører dermed fra fastlåsthed til bevægelse. Det afspejler sig på alle eksistentielle niveauer, således at symptomerne kan mindskes og personen oplever at kunne magte flere opgaver.

Stress og angst bliver ofte mindre, funktionsniveauet forbedret, psykisk og fysisk velbefinden stiger, smerter kan blive formindsket, sanserne og tankevirksomhed skærpes, søvnkvaliteten kan bedres og betydning og meningen i livet kan ændres.


Når du mærker tabet af livskraft, glæde, overskud m.m., er det din krop der taler. Kroppen husker det, der har bragt dig ud af balance. Derfor er kroppen også en del af samtalen i Somatic Experiencing. Det åbner nye veje i terapien, hvor du lærer at mærke dig selv på nye måder. At regulerer vitale sansninger og følelser. Og at tage dit liv tilbage.


Psykoterapi


Psykoterapi er et samtaleforløb, hvor vi sammen nysgerrigt undersøger problemstillinger, du har brug for at kigge på. Du lærer på den måde dig selv og dine gentagelsesmønstre at kende på godt og ondt.

Bevidsthed er første skridt mod at kunne leve det liv, du ønsker. Når du kender dine styrker, ressourcer og muligheder, kan du arbejde med dine gentagelsesmønstre og problemstillinger. Får du kontakt til dine behov, ønsker og muligheder ved du, hvordan og hvor du vil arbejde dig hen imod. Psykoterapi kan hjælpe dig med denne udvikling og bevidsthed. Psykoterapi kan også hjælpe dig med alt fra mindre problemer til kriser og traumer/chok i livet.


Måske genkender du noget af det følgende:

Du har svært ved at mærke dine egne behov, sætte grænser eller træffe valg.

Du føler dig ensom, forkert eller betydningsløs.

Du har lavt selvværd eller selvtillid.

Du føler, at du skal være perfekt eller bevare kontrollen.

Du lider af stress, depression eller angst.

Du længes efter at blive elsket, som den du er.

Du kan ikke finde meningen med dit liv.

Du føler dig frustreret eller magtesløs, f.eks. over din livssituation.

Du har problemer i dine relationer.

Du er berørt af misbrug, vold eller psykisk sygdom.

Du slås med en spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd

Du står i en anden svær situation eller krise i dit liv. F.eks. problemer i parforholdet, skilsmisse, sygdom, smerter, dødsfald, arbejdsløshed eller noget helt andet.


Sorg og tab er uundgåelige følger af mange svære situationer og kriser i livet. Det gælder også, hvis du har været udsat for traumatiske begivenheder eller chok, som f.eks. krig, seksuelt misbrug, vold, overfald eller ulykker. Spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og overspisning , eller selvskadende adfærd, misbrug og psykisk sygdom bringer også sorg og tab med sig. Derudover rammes ikke blot den enkelte men hele familien påvirkes.


Hvordan

Kemien mellem os er vigtig. Men lige så vigtigt er det, at du oplever et trygt rum, hvor du kan møde dig selv, og du har oplevelsen af at udvikle dig.

Det er desuden afgørende for terapiens resultat, at du har vilje og lyst til at se på og arbejde med dig selv.

Somme tider kan det være svært at afgøre om en problemstilling mest har med dig selv at gøre, eller om det er i dit parforhold eller din familie problemstillingen bedst håndteres. Kontakt mig for en snak, så finder vi en vej.